theDanishShop.dk - en del af Danish Art & Christmas Shop



En lille nissehistorie

For længe siden da folk på landet i Danmark gik i træsko, og børn ikke gik i skole som nu, fandtes der på de fleste gårde også en usynlig hjælper. Det var en nisse eller en gårdbo. Hvis du havde set ham på afstand, ville du have troet, at det var en lille dreng med en rød hue, men kom man ham nærmere, lignede han mere en lille gammel mand.

Nu var der næsten ingen, der havde set ham, men folk vidste, at han var der, og at man skulle være god ved ham, stille en portion grød ud om aftenen og tale pænt om ham. For hvis nissen havde det godt, havde alle andre på gården det også godt. Nu ved du lidt om nisser, så nu begynder denne historie fra en tid, hvor lys i stuerne var en slags stearinlys, man selv lavede, og som man sparede på ved at gå tidligt i seng. Når hanen galede klokken 5 om morgenen, begyndte dagens hårde arbejde.

På en lille gård med stråtag og lerklinede mure boede en familie med både små og store børn. I stalden var der køer og grise, og hønsehuset var fyldt med høns og kyllinger. Så nissen havde nok at se til. Hver nat var det ham, der vågede over alt levende, han kunne dyrenes sprog og vidste om de havde det godt. Nissens ører kunne opfange selv de svageste lyde, og en aften, da han gik rundt om gården i mørket, som han plejede, hørte han noget rasle nede bagerst i haven. Var det ræven? Så var det om at beskytte hønsehuset og få ræven på andre tanker. Nissen ventede - der skete ikke noget i lang tid, så listede han forsigtigt fremad og blev meget overrasket, for omme bag ved en busk så han i stedet for rævens røde hale en rød nissehue! Han havde ikke set andre nissehuer eller nisser i mange år, men han kunne se det var en nissekone under huen, og at hun så meget forskrækket ud. Nok vidste nissen, hvordan han skulle tale med dyrene og hjælpe folkene på gården, men lige nu vidste han ikke, hvad han skulle gøre eller sige.

Det blev nissekonen, der brød tavsheden. ”Goddag eller hedder det godnat?” Hun smilede lidt. ”Undskyld, men kender du en gård i nærheden, der mangler en nisse?” Og så fortalte hun i rivende fart, hvordan hun havde boet på en stor herregård med sine forældre og søskende og et mylder af dyr og folk. Nu var tiden kommet til at prøve, hvad hun selv duede til, sagde hun. Kunne hun mon få menneskene til at mærke, at hun var der for at hjælpe dem? Nu skal du vide, at når nisser bliver meget glade eller meget vrede, så lyser deres nissehuer rødt. De er usynlige eller grå, når de passer deres arbejde stille og roligt. Lige nu lyste begge nissehuerne svagt rødt, så glade var de for at tale sammen.